Slyngehalskæder

Slyngehalskæder/ammehalskæder er et fantastisk produkt.

Til små tænder der er på vej og til lækre små babyhænder der gerne vil pille, i håret eller den tynde hud ved armhulen. Bl.a. i den periode hvor det begynder at opdage verden og måske kortvarigt, bliver urolig i slyngen – (læs mere her) – er de virkelig et super tilbehør. Nå ja og de er også til moren, der gerne vil se smart ud.

Derfor har jeg spurgt Natascha fra GummiGummer, om hun vil fortælle om hendes smukke varer.

GummiGummer – Til ømme gummer og små pilfingre

Da jeg var på barsel med min dreng, begyndte jeg at vikle. I starten var det mest fordi, jeg havde fået mig en lille armbaby, som var glad for 24/7 kropskontakt, men så opdagede jeg viklemærker, smukke designs og farlige Facebook-grupper, og viklestakken voksede hurtigt. Jeg stødte også for første gang på begrebet slyngehalskæder og fandt ud af, at det var vældigt smart med en halskæde, den lille bisse med ti små pilfingre kunne lege med, når han sad i viklen. Jeg opdagede også, at det kunne være rart med en ammehalskæde, når min dreng skulle fodres af, fordi han syntes, det var mægtig sjovt at kradse mig og rive mig i håret.

Jeg lavede nogle ammehalskæder til mig selv med siliconeperler, og efter gentagne opfordringer begyndte jeg også at sælge dem. Og sådan kom GummiGummer til verden.

GummiGummer er amme-/slyngehalskæder og bideringe lavet med perler i levnedsmiddelgodkendt silikone. Perlerne er fri for BPA, PVC, bly, cadmium og phthalater og derfor tyggevenlige. Silikonen er fast, men blød nok til at blive tygget i, og de kantede perler er gode at nulre.

Halskæderne og bideringene sælges på Instagram @gummigummer, men kan også bestilles via mail på [email protected].

Natascha // GummiGummer

image1 image2

Share this post